Bolund Gruppe

Bolund Gruppe

– fra trygge rammer til internationale eventyr

Åbent kursus fra 4. april: Kom med på sommerens fantastiske Spejdernes Lejr til 1/3 af prisen!!

2. april 2022 · Alle enheder, Bæver, Junior, Senior, Trop, Ulve · Skrevet af Henrik Junge Mortensen

Børn fra 4. klasse og op kan få denne særlige oplevelse med os for kun 800 kr. inkl. 4 måneders medlemskab. Værdi 2500 kr.

Kender du én, der går i fjerde klasse eller derover, så send denne invitation videre! Vi har fået et ekstraordinært tilskud fra Roskilde Kommunes Start- og udviklingspulje, som gør det muligt for os at tilbyde 4 måneders medlemskab i Bolund Gruppes trop samt fuld deltagelse i Spejdernes Lejr 2022 d. 23.-31. juli (uge 30) for kun 800 kr. Vi mødes ved spejderhytterne på Lindebjergstien 25 og træner de særlige spejderlejrfærdigheder hver mandag kl. 18-20 frem til sommerferien. Til sidst pakker vi vores grej og tager af sted til den helt store oplevelse sammen med ca. 40.000 spejdere i Hedeland ved Reerslev/Vindinge.