Sankthansaften hos spejderne mandag d. 23/6 2025 kl. 18 – båltale og -tænding kl. 19:30
22. juni 2025 · Alle enheder, Bæver, Junior, Rovere, Senior, Trop, Ulve · Skrevet af Henrik Junge Mortensen
Igen i år fejrer vi sankthans i samarbejde med Ågerup og Omegns Landsbyråd. Det foregår ved spejderhytterne på Lindebjergstien 25 og alle er velkomne. Pladsen og madboden åbner kl. 18, så kom og nyd en hyggelig aften hos spejderne. Vi sælger veggieburgers, flæskestegssandwich, slush ice, popcorn, kage og diverse drikkevarer til rimelige priser, ligesom I selvfølgelig for en femmer kan købe dej og låne en pind til at lave snobrød over vores lille hyggebål. Er I mere til kiks og skumfiduser, er vores s’mores-sæt måske noget for jer.

Klokken 19:30 tænder vi det store bål. I år holdes båltalen af Roskildes borgmester, Tomas Breddam. Indtil da skal spejdernes hjemmebyggede karrusel nok give alle børn et sus i maven. Den er i år ekstra høj og er suppleret med en forhindringsbane for de mest adrætte.
Vi glæder os til at se jer.