Sommer i Bolund Gruppe
13. august 2023 · Alle enheder, Bæver, Junior, Senior, Trop, Ulve · Skrevet af Henrik Junge Mortensen
Sommerlejrsæsonen er nu slut i Bolund Gruppe. I dag kom vores seniorspejdere hjem fra verdensjamboree’en i Sydkorea – trætte og mætte af oplevelser, og i morgen, mandag d. 14. august, går vi igen i gang med mandagsmøderne. Alle spejdere møder til sædvanlig tid.
Her i dette opslag er lige et par billeder fra de sidste dage af troppens sommerlejr på Gurredam – fra den dag, ulve og bævere tog hjem. Der blev klatret, spejderne var på hike med overnatning i shelter ude i skoven, og de fik bygget en sødygtig tømmerflåde – Mikkel er hoppet i vandet helt frivilligt! Endelig tog troppen “baconmærket”: Et uofficielt mærke, som tildeles den, der har spist bacon som en del af alle måltider i et helt døgn. Se f.eks. de lækre bacon dogs, der blev kreeret 😉