Tusind tak!
18. maj 2023 · Alle enheder, Bæver, Junior, Senior, Trop, Ulve · Skrevet af Henrik Junge Mortensen
Søndag d. 14. maj vrimlede det med aktive børn og voksne omkring spejderhytterne på Lindebjergstien. De små trusler om regn først på formiddagen blev snart afløst af strålende sol, og alle gav den en ordentlig skalle. Der blev ryddet krat og beskåret træer og buske med alt fra grensaks og ørnenæb til græstrimmer og motorsav, hytterne blev malet og fik nye bundbrædder, døre og skodder blev rettet op og repareret, en hullet tagplade blev skiftet, der blev fuget omkring bordplade og vaske i det “nye” køkken, den knækkede indgangsportal blev taget ned og dens fundament brudt op, og nye stolper og skilte til den fik maling og olie. Flere andre tiltrængte opgaver blev også løst, og til sidst var der ikke flere på listen!
Hvor var det skønt at se et sådant engagement omkring spejdernes mødested! Tusind tak til alle, der medvirkede med tid og/eller grej – både for de løste opgaver og for 4-5 hyggelige timer.