Bolund Gruppe

Bolund Gruppe

– fra trygge rammer til internationale eventyr

Kom til forældrearbejdsdag ved spejderhytterne!

29. februar 2024 · Alle enheder, Bæver, Junior, Senior, Trop, Ulve · Skrevet af Henrik Junge Mortensen

Hos spejderne kommer kommunen ikke og holder vores faciliteter ved lige. Derfor er det helt nødvendigt, at medlemmerne selv – og deres forældre – giver hytter og grund en overhaling en gang imellem og i øvrigt holder dem i god stand løbende. Ifølge vores formand minder vores brændeskur efterhånden lidt for meget om Æselets hus fra Peter Plys, så det kan være svært at holde brændet tørt.

Heldigvis har Tømmerhandler Johannes Fogs Fond bevilliget os et nyt skur, som vi har brug for nogle hænder til at bygge. Der er også en række andre og mindre opgaver af praktisk karakter, som skal løses, så vi håber, at I er friske på at give en hånd med, så vi kan få en hyggelig og effektiv forældrearbejdsdag for hele familien søndag d. 28. april 2024. Se mere og tilmeld jer her!