Bolund Gruppe

Bolund Gruppe

– fra trygge rammer til internationale eventyr

Forældrehjælp til juletræsindsamling søges

18. november 2023 · Alle enheder, Bæver, Junior, Rovere, Senior, Trop, Ulve · Skrevet af Henrik Junge Mortensen

Skal dit spejderbarn have ledere med på sommerlejren? Vil I gerne slippe – helt eller delvist – for besværet med lodseddelsalg næste vinter og forår? Her er muligheden: Gruppebestyrelsen i Bolund Gruppe arrangerer juletræsindsamling i Ågerup, Kirkerup, Hvedstrup og Gundsømagle sogne. Vi håber, at mange borgere gerne vil støtte os med en 50’er, mod at vi kører deres brugte juletræ på genbrugspladsen. Og vi håber, at du har tid til at give et nap med søndag d. 7. januar 2024 fra kl. 9:45 og 3-4 timer frem. Jo flere vi bliver, des hurtigere går det. Har du oven i købet en bil med anhængertræk, har vi særligt brug for dig, men ellers kan du hjælpe til i en andens bil.

Læs invitationen her og besvar den venligst senest torsdag d. 23. november 2023 (så vi ikke lover folk mere, end vi kan holde).