Bolund Gruppe

Bolund Gruppe

– fra trygge rammer til internationale eventyr

Få underretninger om spejdernyheder på din androidtelefon

15. juli 2019 · Junior, Senior, Trop, Ulve · Skrevet af Henrik Junge Mortensen

KFUM-Spejderne driver og benytter Gruppesite, hvor vi har denne hjemmeside liggende. Der er desværre fejl i dens nyhedsfeed, så almindelige RSS-læsere ikke kan læse det. Nu har jeg imidlertid fundet en android-app, som ser stort på dette: Feeder. Den installeres således

Søg i Google Play eller F-Droid efter Feeder (fra NoNonsenseApps) og installér den.

Tilføj det eller de ønskede feed(s), f.eks.

http://bolundgruppe.dk/category/junior/feed/

(i stedet for “junior”, kan der stå “familiespejder”, “baever”, “ulve”, “trop”, “senior” eller “rovers”).

Vælg i Feeder’s “settings” passende synkroniseringsindstillinger, og sørg for, at Feeder har lov til at vise notifikationer. Så skulle du få et lille F øverst i skærmbilledet, hver gang der er nyt om den valgte spejderenhed.

Jeg håber, at det kommer til at virke, og har desværre ingen løsning til iPhones endnu.