Bolund Gruppe

Bolund Gruppe

– fra trygge rammer til internationale eventyr

Triumf for Bolunds Havørne ved DM i Spejder!

10. april 2018 · Alle enheder, Junior, Trop · Skrevet af Henrik Junge Mortensen

Havørnene juniormestre
Det var nogle trætte, men meget stolte Havørne (og lige så trætte og stolte ledere), der søndag d. 8. april vendte hjem fra Næsbycentret med en velfortjent sejr i juniorkategorien. Med hjemmeopgaven – patruljeskiltet – og i fire konkurrencemoduler i weekendens løb samlede Bolundspejderne point nok til at løbe af med sejren og retten til at bære titlen som regionsmestre. Der blev dystet inden for mange kategorier inden for spejderlivet fra båltænding, pionering, forhindringsløb og førstehjælp til kodeløsning, “sjov og spas” og paratviden. Havørnene dystede mod 13 andre sjællandske juniorpatruljer. Se mere på DM i Spejders hjemmeside, eller se billeder og videoer fra weekenden på Instagram og Facebook (DMiSpejder).